Tandrasp

Igennem de senere år er der kommet meget større fokus på hestens tænder, tandrasp og heste­tan­dlæger. Under forar­be­jd­ning af føden slider hesten ofte sine tænder på en sådan måde, at der bliver dannet tandspidser. Det skyldes dels den måde, som hestens kæber arbejder på under forar­be­jd­nin­gen af føden og dels foderets struk­tur. Hesten er som udgangspunkt designet til at spise (tørt) græs, blade og hvad den ellers kan finde i naturen 16 – 18 timer i døgnet.

Typisk får hesten tandspidser ud mod kinden i overmunden og ind mod tungen i under­munden og ofte værst i overmunden. Mange heste har tendens til at danne kroge på de bageste kindtæn­der i under­munden og de forreste kindtæn­der i overmunden. Tandspidser og kroge er dem, der bliver raspet væk, når vi er ude og ordne hestens tænder. Desuden bliver der selvføl­gelig mærket efter, om alt iøvrigt er, som det skal være. Tænderne kan ordnes med tradi­tionelle raspe eller en elektrisk rasp ved lange kroge eller fx bølge­bid. Generelt kan det være nemmere for dyrlæ­gen at bruge den elektriske rasp i alle tilfælde.

Det er altid en fordel at få sin hest bedøvet ved en tandrasp­n­ing. Hesten har en bedre oplevelse og dyrlæ­gen har meget bedre mulighed for at gøre sit arbejde ordentligt.

Tandple­jere versus dyrlæger
Det er kun dyrlæger, som må kalde sig tandlæger. Ofte bliver tandple­jere kaldt tandlæger, men det er ikke korrekt, fordi de ikke har nogen lægelig uddan­nelse. Alle dyrlæger har gennemgået et kursus i tænder på dyrlæges­tudi­et og mange tager supplerende kurser efter studi­et, så vi er alle heste­tan­dlæger. Den store forskel på dyrlæger og tandple­jere i forhold til tandar­be­jdet er, at dyrlæ­gen må bedøve hesten, lave kirur­giske indgreb og tage røntgen­billed­er.

Tænder og vacci­na­tion
Mange af vores patien­ter får raspet tænder én gang om året. Hvis Hørsholm Hesteprak­sis vacciner­er og rasper tænder på din hest ved samme besøg, betaler du ikke for vacci­na­tion­shon­o­raet.