Halthedsundersøgelse

Hos Hørsholm Hesteprak­sis ved vi, hvor svært og fagligt krævende det er at lave en korrekt halthed­sun­der­søgelse. Det kan være en tidskrævende proce­dure, men den er vigtig, fordi kun den rigtige diagnose kan føre til den rigtige behan­dling af din hest.

Indle­dende under­søgelse
Ved en halthe­dun­der­søgelse er det vigtigt, at vi både bruger øjne og hænder. En grundig under­søgelse indbe­fat­ter, at vi dels gennemgår hesten og det/de pågældende ben ved at under­søge de forskel­lige anatomiske struk­tur­er med hænderne. Det kan give værdi­fuld viden om hævelser, varme og ømme områder. Hoven og hestens beslag under­søges ofte også grundigt.  Herefter ses hesten i bevægelse i både skridt og trav på lige linie og eventuelt i longe på blødt og eventuelt hårdt under­lag og/eller under rytter. Som en del af under­søgelsen indgår bøjeprøver. Bøjeprøve anven­des til at under­søge, om halthe­den kan relateres til et led eller lednære struk­tur­er. Det vil sige, at hvis en hest har positiv bøjeprøve af f.eks forknæets led peger det i retning af, at halthed­sår­sagen kan relateres til dette område.  Bøjeprøver  kan give god hjælp til diagnos­ticerin­gen af hvilken/hvilke områder/strukturer, der forår­sager halthe­den. 

Somme tider vil vi gerne se hesten redet under rytter, hvis eksem­pelvis der alene er tale om en momentvis halthed eller utakteth­ed, der kun viser sig, når hesten rides. Derfor er det altid en god ide, at tage alt udstyr med, så dette er muligt. Vi har også udstyr man kan låne, med det giver altid et bedre billede, at se hesten redet med dens vanlige sadel, trense, bid m.m..  

Diagnos­tiske lokalbedøvelser
I de fleste halthed­sun­der­søgelser anven­der vi diagnos­tiske lokalbedøvelser. Lokalbedøvelserne lægges ud fra dyrlæ­gens kliniske mistanke om lokation. Ved hjælp af disse bedøvelser, kan vi ofte finde det eller de eksak­te område®, led, sene eller gaffel­bånd , hvor halthe­den har sit udspringspunkt fra. Det vi sige, hvis vi lokalbedøver et hovled på HF på en halt hest og hesten viser sig haltfri efter lokalbedøvelsen, så ved vi at halthed­sår­sagen kommer fra hovled­det og/eller hovled­dets struk­tur­er.  Bliver den ikke rengående efter første lokalbedøvelse, bedøves et nyt område, hvorefter hesten testes igen. Således fortsættes med at bedøve en struk­tur eller et område ad gangen, indtil området, hvorfra halthe­den stammer, er lokalis­eret. Derfor kan en halthed­sun­der­søgelse ofte tage flere timer og i nogle tilfælde, kan det endda blive nødvendigt at fortsætte dagen efter.

På akut meget halte heste eller hvis der er mistanke om revner i knogler eller lignende, anven­des lokalbedøvelser ikke.

Diagnosen
Når smerte­om­rådet er lokalis­eret, kan vi f.eks. ultra­lydss­canne eller tage røntgen­billed­er. Det kan give en mere præcis diagnose og det er vigtigt for, at vi sammen kan lægge en plan for behan­dling, eventuelt korrek­tiv beskæring og beslag og det videre genop­træn­ings­for­løb. Ud over røntgen og ultra­lyd har vi også en MRI scanner, som kan give en endnu mere dybdegående diagnos­tik. Vi anbefaler først MRI-scanning efter en grundig halthed­sun­der­søgelse, bl.a. fordi MRI scannin­gen kræver, at hesten er helt i ro uden bevægelse og derfor kun udføres på klinikken, hvor hesten skal i fuld narkose.

Det er vigtigt at holde de diagnos­tiske fund sammen med de kliniske fund, således at man f.eks. ikke bare ultra­lydss­can­ner eller tager røntgen­billed­er af et ben førend smerte­om­rådet er korrekt lokalis­eret. Det ses ikke sjældent, at en hest kan have nogle røntge­nol­o­giske foran­dringer uden klinisk relevant betyd­ning. Tager man i et sådanne tilfælde blot et røntgen­billede uden at vide, om hesten har smert­er i det pågældende område, kan foran­dringerne tilskrives en ikke klinisk relevant betyd­ning, og den eventuelt iværk­sat­te behan­dling vil vise sig at være forkert.   

Behan­dling
Behan­dlin­gen afhænger af diagnosen. Vi har mange mulighed­er for både medicinske behan­dlinger med f.eks. binyre­bark­hor­mon, hyaluron­ssyre,  IRAP og PRP. Desuden anven­der vi fysiske behan­dlinger såsom Laser terapi og Shock wave og endeligt har vi mulighed for at operere. Hvad vi gør, afhænger af den enkelte hest, det pågældende problem og hvad vi i samråd bliver enige om.